Sïejhme vuekieh båasaridh aemieluesemen mænngan
Dïhte gïerve guarkedh jïh domtesh gïetedidh mah båetieh dan mænngan naakene gïem seatedh lea dan jieledem nåhkehtamme. Aemielueseme lea aehpie dejtie gïeh baajnehtamme, jïh jeenjemes vuekieh sïejhme båasaridh, gaskem jeatjah
- aerkies jïh jueriedisnie årrodh jïh asvem domtedh
- skåltoedomtesh, skaamoem domtedh
- oktegh domtedh
- vissjehtovveme, dåajvohtsvoete
- asve, arhtijahtjeme
- nåake åeredh jïh tjaaradihks
- vissjie, mubpeste armodh
- domth laehpielamme jïh biehtemem
- geahpanimmie
Domtesh goh vissjie, biehteme jallh geahpanimmie maahta lissie krïevije domtedh dan gaavhtan jïjnjh skaamoem domtoeh dej åvteste. Maahta aaj gïervebe domtesidie jååhkesjidh jïh dan bïjre soptsestidh mubpiejgujmie. Daate maahta lissie dåeriesmoerine sjïdtedh.
Jeenjesh dovnesh daarpesjieh soptsestidh dan bïjre mij deahpadi. Ij leah sïejhme daamtaj jïh jïjnjem soptsestidh dan bïjre mij deahpadamme jaemeden mænngan.
Årroeh vissjele jïjtjemdh
Vihkeles daejredh ij gååvnesh naan "reaktoe" vuekie guktie dåemiedidh. Ovmessie almetjh sårkoem jïjtjedh vuekine dååjrehtieh.
Vihkielommes maam maahtah jïjtje darjodh lea dov domtesh jååhkesjidh. Dåhkesjh sårkoeprosesse guhkiem vaasa. Aellieh pryövh dejnie skodtedh.
Voejhkelh nuekies lïegkedidh jïh nuekies beapmoem jïh jovkemem åadtjodh. Maahta aaj hijven årrodh naan dejstie biejjieladtje darjoemijstie darjodh. Svihtjedh, saavredh jallh jeatjah darjomh maam provhkh lyjhkedh maahta damtedh goh "sårkoen lïegkese".
Ohtsh dåarjoem jïh viehkiem
Ohtsh viehkiem voelpijste jïh fuelhkijste. Dah maehtieh datnem soelkenidh, sïelskine årrodh jïh praktihkeles darjomigujmie viehkiehtidh.
Jeenjh dååjrehtieh viehkine årrodh mubpiejgujmie soptsestidh gïeh jïjtje naakenem aemieluesieminie dasseme. LEVE - Landsforeningen for etterlatte ved selvmord faala gaskem jeatjah sårkoedåehkieh jïh soptsestallemh jïemmehkinie.
Datne byörh ussjedidh profesjonelle viehkiem ohtsedidh. Jïjnjh tjïeltine lea aehpiedåehkie. Vuartesjh dov tjïelten gåetiesæjrosne bïevnesh dan bïjre. Dov staeriesdåaktere maahta aaj datnem viehkiehtidh. Staeriesdåaktere maahta aaj datnem vijriesåbpoe psykologese seedtedh. Jis datne hïehkede viehkiem daarpesjh jïh ih staeriesdåakterem jaksh, bïeljelh dåakterevaeptiem telefovnenummerisnie 116 117.
Maanah gïeh lïhkesadtjh aemieluesemen mænngan
Maanah leah joekehts, jïh sijhtieh joekehtslaakan dåemiedidh aemieluesiemasse. Maanide lea vihkeles geerve almetjh sijjen bïjre utnieh mah djetie tïjjem utnieh. Vedtieh maanide nuepiem gaajhkide domtesidie vuesiehtidh, aaj måarahtovveme jallh geerjene. Utnieh sijjiem gaajhkide domtesidie maanah utnieh, jïh aellieh dej sårkoevuekiem staeriedidh.
Årroeh eerlege
Soptsesth maanide maam deahpadi. Jis heannadimmiem tjïekedh dellie maana maahta jïjtje bïhkedimmieh darjodh. Nuhtjh baakoeh mah maanah maehtieh guarkedh, jïh mah leah dej aalteren jïh evtiedimmien mietie.
Soptsesth maanajgujmie dan bïjre mah dah vienhtieh aemieluesemen bïjre, jïh pryövh staeriedidh jis dah båajhtode guarkeme dan bïjre. Soptsestallede såaltji bïjre jis dah leah maam akt govleme jïh buerkesth dejtie.
Soptsesth maanide ij leah dej skåltoe maam deahpadi. Buerkesth aemielueseme ij leah sïejhme jallh buerie tjoevtenje dåeriesmoeride. Dïhte maahta aaj asvem unnede jallh bælla guktie jeatjah fuelhkesne aaj maehtieh aemieluesedh.
Vedtieh maanide dåarjoem jïh viehkiem daejredh guktie dah edtjieh gyhtjelassh loetedh dan bïjre mij heannadamme. Vaeltieh skuvlem jallh maanagiertem meatan.
Baajh maanide meatan årrodh dæjpeles darjoeminie
Maanah byöroeh nuepiem åadtjodh meatan årrodh soejkesjidh jïh tjïrrehtidh juvlemem jïh mojhtesebodtem.
Sjïehteledtieh maanah åadtjoeh mubpieh gaavnesjidh gïeh seamma tsiehkesne
Sjïehteledtieh ihke maanah maehtieh jeatjah maanah gaavnesjidh mah aktem gieries almetjem dasseme.
Veedtjh LEVEn tjaalege Hvordan bistå unge etterlatte etter selvmord (pdf).